BEK 311/2026 Art. 12
Uddannelser eller uddannelsesudbud inden for nye videnskabelige områder eller nye fagområder
Hvis en positivt institutionsakkrediteret uddannelsesinstitution ønsker at oprette nye videregående uddannelser og uddannelsesudbud inden for videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, kan uddannelses- og forskningsministeren træffe afgørelse om, at uddannelsen skal gennemgå en vurdering i forhold til videngrundlaget og uddannelsens fysiske faciliteter, jf. § 26, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2. Det indgår i ministerens afgørelse efter stk. 1, hvor tæt faglig sammenhæng, der er mellem den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud og uddannelsesinstitutionens øvrige uddannelser og uddannelsesudbud.