BEK 310/2026 Art. 26
Optagelse på de selvstændige overbygningsuddannelser (professionsbachelor) og professionsmasteruddannelser
Adgang forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende professionsbacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, jf. bilag 1.
Stk. 2. En ansøger kan søge om optagelse på baggrund af andre dokumenterede kvalifikationer end de fastsatte adgangskrav. Ansøgningen indgår i optagelsesprocessen på lige fod med de øvrige ansøgninger, hvis uddannelsesinstitutionen har vurderet, at ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.
Stk. 3. Institutionen vurderer udenlandske eksamener efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.