BEK 310/2026 Art. 14
Adgangskrav til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser
Ansøgning om optagelse i kvote 1 og 2 indgives digitalt via optagelsesportalen www.optagelse.dk, medmindre uddannelsesinstitutionen har accepteret, at ansøgningen kan indgives på en anden måde, jf. bekendtgørelse om digital kommunikation ved ansøgning om optagelse på videregående uddannelse.
Stk. 2. Der kan ansøges om optagelse på op til otte uddannelser i prioriteret rækkefølge.
Stk. 3. Hvis ansøgeren ikke har modtaget den relevante dokumentation inden ansøgningsfristens udløb, kan dokumentationen indsendes efterfølgende. Institutionen fastsætter en kort frist for eftersendelse af dokumentation. Oplysningerne skal fremgå af institutionens hjemmeside.