BEK 297/2026 Art. 2
Når Familieretshuset har udstedt en erklæring efter § 44 b i forældreansvarsloven under henvisning til, at den anden forældremyndighedsindehaver, jf. § 1, stk. 1 og 2, ikke har protesteret mod udstedelsen eller mod ansøgerens oplysninger om omfanget af barnets ophold hos forældremyndighedsindehaverne, og Familieretshuset efter anmodning fra den anden forældremyndighedsindehaver genoptager behandlingen af sagen, jf. § 40, stk. 1, i lov om Familieretshuset, tager Familieretshuset alene stilling til følgende: 1) Hvis den anden forældremyndighedsindehaver har besvaret Familieretshusets høring efter § 1, tager Familieretshuset alene stilling til, om denne forældremyndighedsindehaver inden udstedelsen af erklæringen havde protesteret mod udstedelsen eller mod ansøgerens oplysninger om omfanget af barnets ophold hos forældremyndighedsindehaverne. 2) Hvis den anden forældremyndighedsindehaver ikke har besvaret Familieretshusets høring efter § 1, tager Familieretshuset alene stilling til, om Familieretshuset inden udstedelsen af erklæringen havde inddraget denne forældremyndighedsindehaver i sagen i overensstemmelse med § 1 i denne bekendtgørelse og § 11 a i lov om Familieretshuset.