BEK 275/2026 Art. 8
Opkrævning af visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv.
Når politiet giver tilladelse til afdragsvis betaling efter § 4, stk. 1, skal skyldneren orienteres om, at manglende overholdelse af afdragsordningen medfører, 1) at hele det resterende beløb straks er forfalden til betaling, og 2) at sagen oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Når politiet giver tilladelse til henstand efter § 4, stk. 1, skal skyldneren orienteres om, at sagen vil blive oversendt til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis det fulde beløb ikke betales senest ved henstandsperiodens udløb, jf. dog § 5, stk. 9, og § 7.
Stk. 3. I sager omfattet af § 7, stk. 1, hvor der er givet tilladelse til afdragsvis betaling efter § 4, stk. 1, orienteres skyldneren om, at manglende overholdelse af afdragsordningen kan medføre, at det resterende skyldige beløb oversendes til Sund og Bælt Holding A/S med henblik på opkrævning. § 7, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.