Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 272/2026 · Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

BEK 272/2026 Art. 17

Prøveløsladelse

Van krachtOfficiële tekst

Spørgsmålet om, hvorvidt en indsat kan komme i betragtning til løsladelse på prøve efter straffelovens § 40 a, drøftes i forbindelse med, at der udarbejdes plan for den pågældendes strafudståelse og tiden efter løsladelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2.

Stk. 2. Indsatte, der selv rejser spørgsmål om løsladelse på prøve efter straffelovens § 40 a, skal vejledes om de gældende regler og praksis. Den pågældende opfordres samtidig til at aflevere en eventuel ansøgning til fængselskredsen.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor afgørelse om løsladelse på prøve efter straffelovens § 40 a træffes af Styrelsen for Danmarks Fængsler, jf. § 26, stk. 1, forelægges indstilling for styrelsen, hvis fængselskredsen finder, at tidlig prøveløsladelse efter § 40 a skal ske.