BEK 251/2026 Art. 39
Fællesbestemmelser
En bachelorstuderende skal ansøge om optagelse på optagelsesportalen www.optagelse.dk, hvis vedkommende ønsker at skifte til en ny uddannelse (studieskift), jf. dog stk. 2. En kandidatstuderende skal indgive sin ansøgning til institutionen i henhold til den fastlagte ansøgningsproces efter § 30, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En studerende, jf. stk. 1, skal ansøge institutionen om studieskift, hvis pågældende har bestået den ansøgte uddannelses første år. Indskrivning forudsætter, at ansøgeren opfylder adgangskravene, og at der er ledig studieplads. Beståede prøver kan ikke tages om, medmindre institutionen vurderer, at den beståede uddannelsesaktivitet er fagligt forældet.
Stk. 3. Institutionen kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere end ledige studiepladser.
Stk. 4. Hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan den nye institution dispensere fra kravet om, at første studieår skal være bestået.