Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 249/2026 · Bekendtgørelse om ydelse af driftstilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer samt retningslinjer for initiativstøtte

BEK 249/2026 Art. 15

Kriterier for driftstilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer

Van krachtOfficiële tekst

De lokalforeninger/enheder af lokalt baseret arbejde, der anføres på ansøgningen til DUF, skal opfylde følgende kriterier: 1) Have haft regelmæssige, lokalt iværksatte, alderssvarende aktiviteter med fysisk fremmøde for, af eller med lokalforeningens medlemmer i overensstemmelse med landsorganisationens formål og vedtægter. 2) Fysisk tilstedeværelse, hvorved forstås, at generalforsamlinger eller anden øverste myndighed, hvor stemmeretten benyttes, skal afholdes fysisk med fysisk fremmøde. 3) Lokalt arbejde, der ikke er organiseret med egne vedtægter, skal have en anden form for dokumenteret demokratisk opbygning og praksis, eventuelt via den formelle tilknytning til landsorganisationens demokratiske strukturer. 4) Være godkendt af den landsorganisation, hvorunder enheden hører og have eksisteret og have haft fulde medlemsrettigheder i landsorganisationen, jf. dennes vedtægter, i hele det forud for ansøgningsåret afsluttede regnskabsår (minimum 12 måneder). 5) Være hjemmehørende et sted i Danmark, dog ikke i Grønland eller på Færøerne.

Stk. 2. Ingen lokalforening/enhed af lokalt arbejde kan indgå i tilskudsgrundlaget i mere end én tilskudsberettiget landsorganisation.