BEK 248/2026 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Udlændingenævnet
BEK 248/2026 Art. 7
Udlændingenævnets sammensætning og organisation samt beskikkelse af medlemmerne
Udlændingenævnets formandskab vælger en formand blandt de medlemmer, der er landsdommere eller højesteretsdommere.
Stk. 2. Valg af formand sker på et formandskabsmøde. Hvis mere end et medlem ønsker at blive valgt til formand, sker valget ved hemmelig afstemning blandt de deltagende medlemmer. Et medlem, der har forfald, kan afgive stemme ved skriftlig fuldmagt. Valget afgøres ved stemmeflerhed. Efter formandskabsmødet udarbejder Udlændingenævnets sekretariat en protokol vedrørende valget, hvori angives 1) navnene på de medlemmer, der har ønsket valg som formand, 2) navnene på de medlemmer, der har deltaget under afstemningen, og navnene på de medlemmer, der har afgivet stemme ved skriftlig fuldmagt, og 3) navnet på det medlem, der vælges som formand.