Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 217/2026 · Bekendtgørelse om støtte til gartneriers CO2-afgifter

BEK 217/2026 Art. 5

Betingelser for støtte, ansøgning og udbetaling

Van krachtOfficiële tekst

For at opfylde betingelserne for støtte i henhold til denne bekendtgørelse, skal ansøger opfylde følgende betingelser i medfør af Bygnings- og Boligregistret (BBR): 1) Have et erhvervsareal på minimum 5.000 m 2 for gartnerier, der anvender fjernvarme. 2) Have et energiforbrug på minimum 1.400 MWh i seneste regnskabsår for gartnerier, der anvender fjernvarme. 3) Have et erhvervsareal på minimum 3.000 m 2 for gartnerier, der anvender fossile brændsler. 4) Have et energiforbrug på over 500 MWh i seneste regnskabsår for gartnerier, der anvender fossile brændsler.

Stk. 2. Ansøger skal være et gartneri, jf. § 2, nr. 1, der producerer planter, træer/buske, grøntsager, frugt og bær i væksthuse, på friland og/eller i planteskole.

Stk. 3. Ansøger skal for at modtage støtte desuden opfylde følgende betingelser: 1) Virksomheden må ikke have modtaget et påbud fra det offentlige om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, som ikke er fuldt ud efterkommet. 2) Virksomheden må ikke være kriseramt, jf. § 2, nr. 5. 3) Støttemodtager overholder artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed med senere ændringer.