Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 213/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder

BEK 213/2026 Art. 7

Støtteberettigede omkostninger og beregning af tilskudsbeløb

Van krachtOfficiële tekst

Ved opgørelsen af de faktiske investeringsomkostninger kan kun medregnes omkostninger, 1) der er nødvendige for at opnå et højere energieffektivitets- eller miljøbeskyttelsesniveau, 2) der er direkte relateret til gennemførelsen af projektet, 3) der er direkte relateret til den støtteberettigede energibesparelse eller CO 2 -reduktion, og 4) der afholdes og betales af ansøger.

Stk. 2. Ved opgørelsen af de faktiske investeringsomkostninger kan kun medregnes udgifter, der er omfattet af følgende kategorier: 1) Rådgivning, projektudvikling, herunder udarbejdelse af ansøgningsmateriale og projektering forbundet med anlægsomkostninger. 2) Ekstern kvalitetssikring af oplysninger og dokumenter. 3) Miljøgodkendelse. 4) Anskaffelse af udstyr ved køb eller leasing, jf. dog stk. 4. 5) Entreprenørydelser, herunder installation af udstyr. 6) Revision af regnskab, hvis påkrævet i medfør af § 31, stk. 2.

Stk. 3. For auktionshaller kan kun medregnes udgifter, der forbedrer infrastrukturen i auktionshaller.

Stk. 4. For projekter, der relaterer sig til forarbejdning og afsætning af fiskevarer eller akvakulturprodukter, kan de faktiske investeringsomkostninger ikke bestå af udgifter til anskaffelse af udstyr ved leasing.