Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 202/2026 · Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)

BEK 202/2026 Art. 27

Overførsel

Van krachtOfficiële tekst

Afgørelse om overførsel fra fængsel til arresthus for et bestemt tidsrum efter straffuldbyrdelseslovens § 28, stk. 2, træffes af fængselskredsen, jf. dog stk. 3. Er der tale om overførsel til et arresthus beliggende i en anden fængselskreds, træffes afgørelsen om overførsel efter forudgående drøftelse med vedkommende fængselskreds. Hvis de to fængselskredse er uenige om, hvorvidt overførsel skal ske, afgøres sagen af den fængselskreds, som har rejst spørgsmålet om overførsel.

Stk. 2. Hvis den indsatte udstår straf af fængsel på livstid eller forvaring, skal der, forinden overførsel sker, ske underretning til Styrelsen for Danmarks Fængsler.

Stk. 3. Afgørelse om overførsel fra fængsel til arresthus for et bestemt tidsrum efter straffuldbyrdelseslovens § 28, stk. 2, træffes af Styrelsen for Danmarks Fængsler efter indstilling fra fængselskredsen, såfremt overførslen træder i stedet for en overførsel til lukket fængsel efter straffuldbyrdelseslovens § 25, stk. 2, sidste led.