BEK 191/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til kosmetiker
BEK 191/2026 Art. 6
Uddannelsens afsluttende prøve udgør en svendeprøve. Prøven afholdes af skolen i samråd med det faglige udvalg som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til kosmetiker.
Stk. 2. Det er en forudsætning for deltagelse i den afsluttende prøve, at eleven har bestået de uddannelsesspecifikke fag, som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til kosmetiker.
Stk. 3. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven mindst have opnået karakteren 02 i alle grundfag og alle uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet samt mindst have opnået karakteren 02 i den afsluttende prøve.
Stk. 4. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres karakteren for den afsluttende prøve. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet udmærkelse.