Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 188/2026 · Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.

BEK 188/2026 Art. 20

Diagnostiske undersøgelser, udredning, behandling, ret til at vælge sygehus m.v.

Van krachtOfficiële tekst

Tidsfristen efter § 13, stk. 1 og 2, regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen fra personens læge, til den dag, den diagnostiske undersøgelse kan foretages. Tidsfristen efter § 14, stk. 1-5 regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen fra personens læge til udredningen kan afsluttes. Tidsfristen efter § 19, stk. 1, regnes fra den dag, hvor patienten er udredt, jf. § 14, stk. 1-5. I de tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen efter § 19, stk. 1, fra modtagelse af henvisningen på regionsrådets sygehus.

Stk. 2. Tidsfristen efter § 14, stk. 6, nr. 1, regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen, til den dag, den første udredningssamtale kan foretages.

Stk. 3. Tidsfristen efter § 14, stk. 6, nr. 2, regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen til den dag, der kan ydes endelig udredning og behandlingen kan påbegyndes.

Stk. 4. I opgørelsen af tidsfrister i medfør af stk. 1 medregnes ikke perioder, hvor diagnostisk undersøgelse, jf. § 13, stk. 1 og 2, udredning, jf. § 14, stk. 2-3, og behandling, jf. § 19, stk. 1, må udsættes på grund af personens helbredstilstand eller efter personens ønske.