BEK 184/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til cykel- og motorcykelmekaniker
BEK 184/2026 Art. 8
Uddannelsens afsluttende prøve på specialet cykelmekaniker udgør en svendeprøve. Prøven afholdes af skolen i samråd med det faglige udvalg som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til cykel- og motorcykelmekaniker.
Stk. 2. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen have gennemført alle fag i hovedforløbet og mindst have opnået karakteren 02 eller bedømmelsen ”bestået” i alle fag i hovedforløbet. Den afsluttende prøve skal være bestået.
Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning med specialet cykelmekaniker udsteder det faglige udvalg et svendebrev som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres det valgte speciale og svendeprøvekarakteren.