Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 181/2026 · Bekendtgørelse om Elektronik- og svagstrømsuddannelsen

BEK 181/2026 Art. 2

Van krachtOfficiële tekst

Uddannelsen varer fra 2 år og 6 måneder til 5 år og 6 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del på hver 20 uger og hovedforløbet.

Stk. 2. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet 1 år og 6 måneder på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 18 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 2 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 22 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Hovedforløbet på uddannelsens trin 3 varer yderligere 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 10 uger. Hovedforløbet på specialet radio-tv-fagtekniker varer 3 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 40 uger fordelt på mindst fire skoleperioder.

Stk. 3. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet 1 år og 5 måneder på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 18 uger. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 1 år og 11 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 18 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Hovedforløbet på uddannelsens trin 3 varer yderligere 11 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 9 uger. Hovedforløbet på specialet radio-tv-fagtekniker varer 3 år og 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 36 uger.

Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb).

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 varer hovedforløbet for lærlinge i eux-forløb 4 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 72,6 uger fordelt på fire skoleperioder.