BEK 178/2026 · Bekendtgørelse om havne- og terminaluddannelsen
BEK 178/2026 Art. 3
For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet i havne- og terminaluddannelsen skal eleven eller lærlingen opfylde betingelserne i stk. 2, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal have opnået de uddannelsesspecifikke kompetencer for grundforløbet, som er fastsat i uddannelsesordningen om havne- og terminaluddannelsen.
Stk. 3. Eleven eller lærlingen skal have gennemført de grundfag, med de angivne niveauer, som er fastsat i uddannelsesordningen om havne- og terminaluddannelsen.
Stk. 4. Eleven eller lærlingen skal have opnået de certifikater eller lignende, som er fastsat i uddannelsesordningen om havne-og terminaluddannelsen.
Stk. 5. Elever og lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2), er undtaget fra kravet om uddannelsesspecifikke kompetencer efter stk. 2, hvis de har relevant erhvervserfaring, vurderet efter de i uddannelsesordningen fastsatte kriterier herfor.
Stk. 6. Elever eller lærlinge, der har gennemført grundforløbet i erhvervsuddannelsen inden for autohjælp, erhvervsuddannelsen til kranfører, lager- og terminaluddannelsen, lufthavnsuddannelsen, togklargøringsuddannelsen eller vejgodstransportuddannelsen, har adgang til hovedforløbet i havne- og terminaluddannelsen.