Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 176/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til kranfører

BEK 176/2026 Art. 6

Van krachtOfficiële tekst

Uddannelsens afsluttende prøve på trin 1 udgør en svendeprøve. Prøven afholdes af skolen i samarbejde med det faglige udvalg som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til kranfører. Prøven aflægges af alle lærlinge, uanset om lærlingen fortsætter til næste trin.

Stk. 2. Lærlingen skal inden aflæggelse af prøven være i besiddelse af de i uddannelsesordningen fastsatte kørekort og certifikater. Lærlingen kan, når det er begrundet i særlige forhold og efter det faglige udvalgs konkrete afgørelse, blive fritaget for kravet om besiddelse af kørekort og certifikater inden prøvens aflæggelse.

Stk. 3. For at skolen kan udstede skolebevis, skal lærlingen have bestået alle de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag samt de valgfri specialefag, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, i hovedforløbet. Lærlingen skal have opnået mindst 2,0 som et gennemsnit af karakterer for alle fag i hovedforløbet og mindst have opnået karakteren 02 i den afsluttende prøve.

Stk. 4. Ved afslutningen af trin 1 udsteder det faglige udvalg et svendebrev som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. Svendebrevet udstedes til alle lærlinge, der afslutter trin 1, uanset om lærlingen fortsætter til næste trin. På svendebrevet anføres karakter for svendeprøven.