BEK 174/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til lastvognsmekaniker
BEK 174/2026 Art. 6
Uddannelsens afsluttende prøve på trin 1 er en skoleprøve. Prøven afholdes af skolen som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til lastvognsmekaniker. Prøven skal kun aflægges af lærlinge, som afslutter uddannelsen med trin 1.
Stk. 2. Lærlingen skal inden aflæggelse af den afsluttende prøve have erhvervet relevant kørekort i henhold til gældende regler om kørekort. De nærmere kriterier for erhvervelse af kørekort er fastsat i uddannelsesordningen. Lærlingen kan, når det er begrundet i særlige forhold og efter det faglige udvalgs konkrete afgørelse, blive fritaget for kravet om at have erhvervet kørekort.
Stk. 3. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen have bestået hvert enkelt af de uddannelsesspecifikke fag og den afsluttende prøve.
Stk. 4. Ved uddannelsens afslutning med trin 1 udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen.