BEK 174/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til lastvognsmekaniker
BEK 174/2026 Art. 1
Erhvervsuddannelsen til lastvognsmekaniker har til formål at kvalificere elever og lærlinge til at kunne varetage og dokumentere opgaver med service, fejlfinding, diagnosticering og reparation af køretøjer over 3.500 kg totalvægt, og anvende viden om den teknologiske udvikling og innovation på lastvognsområdet i en faglig kontekst med særligt henblik på reduktion af belastningen af det ydre miljø.
Stk. 2. Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til lastvognsmekaniker for det speciale, som lærlingen har valgt, jf. stk. 3.
Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende trin og specialer: 1) Trin 1 med specialet lastvognsmontør, indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. 2) Trin 2 med specialet lastvognsmekaniker, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Stk. 4. Specialet på trin 1 giver adgang til uddannelsens trin 2.
Stk. 5. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb efter teknisk eux-model D, jf. bilag 5 til bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb.