Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 172/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til personvognstekniker

BEK 172/2026 Art. 1

Van krachtOfficiële tekst

Erhvervsuddannelsen til personvognstekniker har til formål at kvalificere elever og lærlinge til at kunne varetage og dokumentere opgaver med service, fejlfinding, diagnosticering og reparation på person- og varevogne under 3.500 kg totalvægt samt anvende viden om grøn teknologi og løsninger på personvognsområdet.

Stk. 2. Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til personvognstekniker for det speciale, som lærlingen har valgt, jf. stk. 3.

Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende trin og specialer: 1) Trin 1 med specialet personvognsmontør, indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. 2) Trin 2 med et af følgende specialer, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: a) Personvognstekniker - EV. b) Personvognstekniker - ICE.

Stk. 4. Specialet på trin 1 giver adgang til uddannelsens trin 2.

Stk. 5. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb på specialerne personvognstekniker - EV og personvognstekniker - ICE efter teknisk eux-model D, jf. bilag 5 til bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb.