BEK 170/2026 · Bekendtgørelse om vejgodstransportuddannelsen
BEK 170/2026 Art. 7
Uddannelsens afsluttende prøve på trin 2 udgør en svendeprøve. Prøven afholdes af skolen i samarbejde med det faglige udvalg som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om vejgodstransportuddannelsen.
Stk. 2. Lærlingen skal inden aflæggelse af prøven være i besiddelse af de i uddannelsesordningen fastsatte kørekort og certifikater. Lærlingen kan, når det er begrundet i særlige forhold og efter det faglige udvalgs konkrete afgørelse, blive fritaget for kravet om besiddelse af kørekort og certifikater inden prøvens aflæggelse.
Stk. 3. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen have bestået alle de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag samt de valgfri uddannelsesspecifikke fag, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, i hovedforløbet. Lærlingen skal have opnået mindst 2,0 som et gennemsnit af karakterer for alle fag i hovedforløbet og mindst have opnået karakteren 02 i den afsluttende prøve.
Stk. 4. Ved uddannelsens afslutning med trin 2 udsteder det faglige udvalg et svendebrev som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres karakter for svendeprøven.