BEK 170/2026 · Bekendtgørelse om vejgodstransportuddannelsen
BEK 170/2026 Art. 1
Vejgodstransportuddannelsen har til formål at kvalificere elever og lærlinge til at kunne udføre rationel og sikker godskørsel, lastning, transport og aflæsning af forskellige former for gods, eftersyn og vedligehold af transportmateriel, planlægning af transporter samt udføre transport- og udstyrsdisponering .
Stk. 2. Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om vejgodstransportuddannelsen for det speciale, som lærlingen har valgt, jf. stk. 3.
Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende trin og specialer: 1) Trin 1 med et af følgende specialer, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: a) Godschauffør. b) Renovationschauffør. c) Tankbilchauffør. d) Flyttechauffør. 2) Trin 2 med specialet kørselsdisponent, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Stk. 4. Specialet på trin 1 giver adgang til uddannelsens trin 2.