BEK 169/2026 Art. 2
Opgave
Trafikstyrelsen varetager følgende opgaver: 1) Regulering, godkendelser og tilsyn på jernbaneområdet vedrørende interoperabilitet, sikkerhed, beredskab og jernbanesikring. 2) Regulering, godkendelser og tilsyn på luftfartsområdet vedrørende civil luftfart, herunder beredskab. 3) Drift af Bornholms Lufthavn. 4) Varetagelse af statslige opgaver på trafikselskabsområdet vedrørende godkendelse af takster samt koordinering af den kollektive trafik og deling af billetindtægterne i hovedstadsområdet. 5) Regulering, godkendelser og tilsyn på postområdet. 6) Regulering, godkendelser og tilsyn vedrørende sikring af havnefaciliteter og havne. 7) Udstedelse af tilladelser til anlæg af en erhvervshavn, udvidelse af en bestående erhvervshavn samt uddybning, opfyldning og udgravning af kanaler og regulering heraf. 8) Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM-myndighed) for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter. 9) Klagesager på kørekortområdet, som omhandler kørekort, køreprøver og kørelærerprøver, samt generhvervelse og alkolås.