Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 168/2026 · Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder

BEK 168/2026 Art. 9

Effektiviseringskrav

Van krachtOfficiële tekst

Forsyningstilsynet beregner årligt et generelt effektiviseringskrav på baggrund af produktivitetsudviklingen i relevante sektorer i Danmark.

Stk. 2. Forsyningstilsynet beregner produktivitetsudviklingen, som et gennemsnit i de foregående 5 års observationer af udviklingen i arbejdsproduktiviteten i bygge- og anlægssektoren, som indgår med 70 pct., og udviklingen i arbejdsproduktiviteten i den markedsmæssige økonomi, som indgår med 30 pct.

Stk. 3. Det generelle effektiviseringskrav beregnes som vist i metode 1 i bilag 2, som produktivitetsudviklingen beregnet efter stk. 2 fratrukket et forsigtighedshensyn på 25 pct. og korrigeret med en korrektionsfaktor efter metode 1 i bilag 2. Korrektionsfaktoren korrigerer produktivitetsudviklingen i forhold til andelen af omkostninger, som netvirksomheden kan forventes at kunne påvirke på kort sigt. Korrektionsfaktoren gælder for en reguleringsperiode og genberegnes ikke, selv om en netvirksomhed efterfølgende fremsender korrektioner til de reguleringsregnskaber hvori de omkostninger, som danner grundlag for beregningen, indgår.

Stk. 4. Det generelle effektiviseringskrav fratrækkes indtægtsrammen efter eventuel ændring for sikring mod dobbelttælling, jf. § 13, efter metode 2 og 4 i bilag 2.

Stk. 5. Ved beregningen efter stk. 2 anvendes den udgave af Danmarks Statistiks serie NP23: »Arbejdsproduktivitet efter branche og prisenhed«, som er tilgængelig den 1. juli året før det år, effektiviseringskravet beregnes for. Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for de anvendte indeks, skal Forsyningstilsynet udmelde, hvorledes det generelle effektiviseringskrav herefter vil beregnes med henblik på at sikre, at det generelle effektiviseringskrav i videst muligt omfang beregnes på et tilsvarende grundlag.

Stk. 6. Forsyningstilsynet offentliggør den beregnede korrektionsfaktor for reguleringsperioden, jf. stk. 3, på Forsyningstilsynets hjemmeside i året inden påbegyndelse af en reguleringsperiode.

Stk. 7. Ved beregningen af produktivitetsudviklingen, som beregnet efter stk. 2, medtages også negative værdier af observationer. Såfremt den samlede produktivitetsudvikling efter stk. 2 er negativ, anvendes dog en produktivitetsudvikling på 0.