BEK 168/2026 · Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder
BEK 168/2026 Art. 62
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
En netvirksomheds foreløbige indtægtsramme i første reguleringsperiode består af summen af en foreløbig omkostningsramme i første reguleringsperiode, en foreløbig forrentningsramme i første reguleringsperiode og en række foreløbige justeringer i første reguleringsperiode.
Stk. 2. Beregningen sker efter principperne i §§ 5 og 60-61, dog med udgangspunkt i oplysninger for året 2 år forud for reguleringsåret og tidligere samt afgørelser truffet senest ved udmelding af den foreløbige indtægtsramme. For 2018 og 2019 anvender Forsyningstilsynet oplysninger fra netvirksomhedens årsrapport for årene henholdsvis 2016 og 2017 og tidligere, jf. § 30, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning.