BEK 160/2026 · Bekendtgørelse om detailhandelsuddannelsen med specialer
BEK 160/2026 Art. 4
For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet i detailhandelsuddannelsen med specialer skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-3, jf. dog stk. 4. En elev i eux-forløb skal have erhvervet beviset for eux 1. del, jf. lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Stk. 2. Eleven skal have opnået de uddannelsesspecifikke kompetencer for grundforløbet, der er fastsat i uddannelsesordningen om detailhandelsuddannelsen med specialer.
Stk. 3. Eleven skal have gennemført de grundfag med de angivne niveauer, som er fastsat i uddannelsesordningen om detailhandelsuddannelsen med specialer med et karaktergennemsnit på mindst 2,0.
Stk. 4. Elever, der har gennemført grundforløbet i handelsuddannelsen med specialer, har adgang til hovedforløbet i detailhandelsuddannelsen med specialer, hvis handelsuddannelsen er påbegyndt den 1. august 2019 eller derefter. Elever, der har bevis for eux 1. del, jf. § 3 a i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) mv. fra erhvervsuddannelsen til eventkoordinator, finansuddannelsen, handelsuddannelsen med specialer eller kontoruddannelsen med specialer, har adgang til hovedforløbet i detailhandelsuddannelsen med specialer.