Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 158/2026 · Bekendtgørelse om træfagenes byggeuddannelse

BEK 158/2026 Art. 6

Van krachtOfficiële tekst

Uddannelsens afsluttende prøve udgør en svendeprøve. Prøven afholdes af skolen i samråd med det faglige udvalg som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om træfagenes byggeuddannelse.

Stk. 2. For at kunne deltage i prøven skal lærlingen have bestået alle fag i hovedforløbet, og oplæringsvirksomheden skal have udstedt den afsluttende erklæring om oplæring med indstilling til svendeprøve.

Stk. 3. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen have bestået alle fag i hovedforløbet, og hver af delprøverne i den afsluttende prøve skal være bestået.

Stk. 4. For lærlinge i eux-forløb omfatter de i stk. 2 og 3 nævnte krav til bedømmelse alene erhvervsuddannelsesfagene i hovedforløbet.

Stk. 5. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres specialets navn og delkaraktererne for prøvens teoretiske og praktiske del samt den samlede karakter for den afsluttende prøve. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet udmærkelse.