Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 147/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til maskinsnedker

BEK 147/2026 Art. 1

Van krachtOfficiële tekst

Erhvervsuddannelsen til maskinsnedker har til formål under hensyntagen til bæredygtighed og levetidsforlængelse at kvalificere elever og lærlinge til at kunne planlægge og udføre produktionsopgaver i træ- og møbelindustrien ved anvendelse af standard- og specialmaskiner.

Stk. 2. Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til maskinsnedker for det speciale, som lærlingen har valgt, jf. stk. 3.

Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende specialer: 1) Produktionsassistent (døre og vinduer), indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. 2) Produktionsassistent (møbel), indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. 3) Maskinsnedker, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Stk. 4. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb på specialet maskinsnedker efter teknisk eux-model A, jf. bilag 2 til bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb.