Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 130/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til permanent ekstensivering

BEK 130/2026 Art. 17

Revision af tilsagn

Van krachtOfficiële tekst

Hvis et tilsagn om tilskud skal revideres i medfør af § 16, kan tilsagnshaver indgive erklæring om, at revisionen ikke accepteres.

Stk. 2. Erklæringen skal omfatte alle arealer, der er omfattet af tilsagnet. Erklæringen kan tidligst indgives ved begyndelsen af det tilsagnsår, inden for hvilket den pågældende regulering har virkning fra. Erklæringen skal være modtaget i styrelsen senest ved fristen for indgivelse af ændringer til fællesskema i det nævnte tilsagnsår. Erklæringen anses dog som rettidigt modtaget, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 8 uger efter det tidspunkt, hvor den regulering, der medfører revision af tilsagn, har virkning fra. Hvis de 8 uger udløber på en helligdag, en lørdag eller en søndag, udløber fristen den første arbejdsdag, der følger herefter. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra den anførte frist.

Stk. 3. Erklæringen skal indgives til styrelsen på et særligt skema, der fås via styrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til styrelsen.

Stk. 4. Ved rettidig modtagelse af erklæringen bortfalder det tilsagn, der er omfattet af erklæringen, hvis erklæringen er i overensstemmelse med stk. 1-3. Tilsagnet bortfalder med virkning fra begyndelsen af det tilsagnsår, inden for hvilket den pågældende regulering har virkning fra.

Stk. 5. Tilskud, der er udbetalt for de tilsagnsår, hvor tilsagnet bortfalder, skal tilbagebetales af tilsagnshaver. Tilbagebetalingskravet opgøres som engangsbeløbet, jf. § 19, stk. 1, divideret med tre og ganget med det antal tilsagnsår, hvor tilsagnet bortfalder.