BEK 128/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til veterinærsygeplejerske
BEK 128/2026 Art. 6
Uddannelsens afsluttende prøve er en skoleprøve. Prøven afholdes af skolen som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til veterinærsygeplejerske.
Stk. 2. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven mindst have opnået karakteren 02 i hvert af de uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet. De valgfrie uddannelsesspecifikke fag skal være bestået. Den afsluttende prøve skal være bestået.
Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen et uddannelsesbevis som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen.
Stk. 4. Den uddannede skal autoriseres i medfør af bekendtgørelse om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v. for at kunne betegne sig som veterinærsygeplejerske. Ved ændringer af uddannelsen skal det faglige udvalg orientere relevant autorisationsmyndighed.