Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 120/2026 · Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til juridisk rådgivning til internationalt adopterede

BEK 120/2026 Art. 6

Krav for at opnå tilskud

Van krachtOfficiële tekst

Der gælder følgende krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Projektets ansøger, formål og målgruppe skal ligge inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe. 2) Projektets aktiviteter og tidsplan skal bidrage til opfyldelse af projektets formål. 3) Projektets organisering skal understøtte gennemførelsen af projektet. 4) Ansøger skal som minimum tilknytte én færdiguddannet jurist til rådgivningen. Juristen skal have kompetencer til at foretage en indledende gennemgang af sagernes faktiske grundlag samt foretage en indledende vurdering af, om der er grundlag for at rejse krav om erstatning. Juristen skal have dokumenteret erfaring med at rådgive borgere, herunder juridisk rådgivningserfaring. 5) Ansøger skal udbyde landsdækkende rådgivning til personer i målgruppen. 6) Rådgivningen skal kunne benyttes af enkeltpersoner og af flere personer i fællesskab. 7) Ansøger skal have en plan for, hvordan tilbuddet er i drift senest 1. juli 2026. 8) Ansøger skal have den organisatoriske kapacitet til at kunne tilbyde rådgivning til et større antal internationalt adopterede. 9) Ansøger må ikke have en økonomisk egeninteresse i videreformidlingen af målgruppen til advokat.