BEK 114/2026 Art. 14
Afgørelse om fyldestgørende ansøgning og tilsagn om tilskud
Energistyrelsen kan i tilsagn om tilskud meddelt i henhold til § 9, fastsætte yderligere vilkår, herunder om: 1) Afrapporteringer om projektets gennemførelse. 2) Seneste tidspunkt for igangsættelse af energiforbedringsprojektet. 3) Seneste tidspunkt for projektets færdiggørelse. 4) Seneste tidspunkt for ansøgning om udbetaling. 5) Dokumentation af projektets gennemførelse ud over dokumentationskrav, jf. §§ 18-19, herunder om fotodokumentation. 6) At tilsagnsmodtager skal stå til rådighed for erfaringsopsamling og evaluering af ordningen.