Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 110/2026 · Bekendtgørelse om støtte til virksomheder, der har fået udført levende syn af slagtedyr (AM-kontrol) i en besætning i 2025

BEK 110/2026 Art. 3

Van krachtOfficiële tekst

Virksomheder kan ansøge om at modtage de minimis-støtte ved at indgive en ansøgning til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved anvendelse af ansøgningsblanketten ”Ansøgning om de minimis-støtte til udført AM-kontrol” på virk.dk senest den 1. april 2026.

Stk. 2. En ansøgning om de minimis-støtte efter § 2 skal indeholde en de minimis-erklæring til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om overholdelse af EU-Kommissionens regler for de minimis-støtte i overensstemmelse med de minimis-forordningen, som virksomheden, som defineret i de minimis-forordningens artikel 2, stk. 2, har modtaget i en periode på tre år. Ansøgningen skal endvidere indeholde en erklæring om, hvorvidt virksomheden er forbundet med andre virksomheder, som nævnt i de minimis-forordningens artikel 2, stk. 2, og i så fald hvilke andre virksomheder, virksomheden har en sådan forbindelse med.

Stk. 3. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan anmodes om fremsendelse af ansøgningsblanket med tilhørende de minimis-erklæring via mail.

Stk. 4. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan i særlige tilfælde dispensere fra ansøgningsfristen i stk. 1.