BEK 105/2026 Art. 5
Projekter med flere formål
I bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., kan et spildevandsforsyningsselskab alene indregne udgifter til et projekt med flere formål, jf. § 2, nr. 4, hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.
Stk. 2. Hvis projektet omfatter klimatilpasning vedrørende tag- og overfladevand, skal spildevandsforsyningsselskabet overholde de krav til indregning af udgifter, der fremgår af § 3.
Stk. 3. Hvis projektet omfatter håndtering af terrænnært grundvand, skal spildevandsforsyningsselskabet overholde de krav til indregning af udgifter, der fremgår af § 4.
Stk. 4. Spildevandsforsyningsselskabets dokumentation af selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet skal opfylde kravene i bilag 1.