Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 104/2026 · Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber

BEK 104/2026 Art. 45

Vandselskabernes oplysnings- og indberetningspligt og korrektion af oplysninger

Van krachtOfficiële tekst

I tilfælde, hvor et vandselskab ikke har indberettet oplysninger i overensstemmelse med § 42, stk. 1-4, § 54, stk. 3 og 4, § 56, stk. 1 og 2, eller § 57, stk. 2, ikke har indberettet oplysningerne i det krævede format, jf. § 51, eller ikke har opfyldt et påbud udstedt i medfør af vandsektorlovens § 22 a, stk. 1, om indsendelse af yderligere oplysninger, ansætter Vandsektortilsynet skønsmæssigt de manglende oplysninger og fastsætter vandselskabets økonomiske ramme og differencesaldo på grundlag heraf. Vandsektortilsynet kan i den forbindelse lade den manglende indberetning komme vandselskabet til skade og herunder træffe bebyrdende afgørelser i overensstemmelse med stk. 2 og 3. Vandsektortilsynet kan til brug for den skønsmæssige fastsættelse af den økonomiske ramme anvende ekstern bistand for vandselskabets regning.

Stk. 2. Vandsektortilsynet kan ved fastsættelse af den økonomiske ramme og ved afgørelse om tillæg undlade at medtage omkostninger m.v. og give helt eller delvist afslag på ansøgning om tillæg, hvis vandselskabet ikke har indberettet oplysninger eller dokumentation fyldestgørende inden den fastsatte frist og i det fastsatte format, jf. dog §§ 46 og 47.

Stk. 3. Vandsektortilsynet fastsætter det individuelle effektiviseringskrav til 2 pct., hvis et vandselskab ikke inden den fastsatte frist og i det fastsatte format har indberettet tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en retvisende benchmarking, jf. dog § 47.