BEK 104/2026 · Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber
BEK 104/2026 Art. 4
Fastsættelse af økonomiske rammer
Efter ansøgning fra vandselskabet kan Vandsektortilsynet godkende tillæg til den økonomiske ramme efter reglerne i §§ 10-16 og 19. Ansøgning skal sammen med dokumentation for, at betingelserne for at få tillæg er opfyldt, indsendes inden den frist, der er angivet i § 42, stk. 1. Vandsektortilsynet kan herudover give tillæg til den økonomiske ramme efter reglerne i § 49.
Stk. 2. Vandsektortilsynet kan foretage fradrag i den økonomiske ramme efter reglerne i §§ 17-19, 38 og 49.
Stk. 3. Vandsektortilsynet godkender ansøgninger om tillæg, jf. §§ 10-16 og 19, hvis vandselskabet har dokumenteret, at betingelserne for at opnå tillægget er opfyldt. Vandsektortilsynet fastsætter størrelsen af tillæg og fradrag, jf. stk. 1 og 2. Til brug for fastsættelse af tillæg opgøres omkostninger efter reglerne i kapitel 3.