BEK 89/2026 · Bekendtgørelse om industriteknikuddannelsen
BEK 89/2026 Art. 7
Uddannelsens afsluttende prøve på trin 2 udgør en svendeprøve. Prøven afholdes af skolen i samråd med det faglige udvalg som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om industriteknikuddannelsen. Prøven skal kun aflægges af lærlinge, der afslutter uddannelsen med trin 2.
Stk. 2. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen mindst have opnået 2,0 som et gennemsnit af karakterer for alle uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet, samt mindst have opnået karakteren 02 i den afsluttende prøve.
Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning med trin 2 udsteder det faglige udvalg et svendebrev som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres karakteren/delkaraktererne og den samlede karakter for den afsluttende prøve.