Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 84/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

BEK 84/2026 Art. 2

Van krachtOfficiële tekst

Uddannelsen varer fra 2 år og 6 måneder til 4 år, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del, på hver 20 uger, og hovedforløbet.

Stk. 2. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet 1 år og 6 måneder på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 12 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 1 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 10 uger fordelt på minimum 2 skoleperioder.

Stk. 3. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet 1 år og 5 måneder på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 10 uger. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 1 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 9 uger.

Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb).