BEK 79/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed
BEK 79/2026 Art. 2
Uddannelsen varer fra 2 år og 6 måneder til 4 år og 6 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del, på hver 20 uger, og hovedforløbet.
Stk. 2. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet 1 år og 6 måneder på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 10 uger fordelt på to skoleperioder. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 2 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. Hovedforløbet på specialerne korpussølvsmed, bestiksølvsmed og ciselør varer 3 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 16 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. Hovedforløbet på specialet ædelstensfatter varer 3 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 19 uger fordelt på mindst tre skoleperioder.
Stk. 3. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet 1 år og 5 måneder på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 7,5 uger. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 2 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger. Hovedforløbet på specialerne korpussølvsmed, bestiksølvsmed og ciselør varer 3 år og 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 14 uger. Hovedforløbet på specialet ædelstensfatter varer 2 år og 11 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 17 uger.
Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb).