BEK 77/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til skov- og naturtekniker
BEK 77/2026 Art. 1
Erhvervsuddannelsen til skov- og naturtekniker har til formål at kvalificere elever og lærlinge til at kunne varetage arbejdsopgaver inden for produktionsskovbrug, natur- og træpleje, rekreativ skov- og landskabsdrift samt biotop- og vildtpleje.
Stk. 2. Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til skov- og naturtekniker for det speciale, jf. stk. 3, som lærlingen har valgt.
Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende specialer, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: 1) Arborist. 2) Skovbrugsmaskinfører. 3) Skov- og naturplejer.