BEK 61/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beklædningshåndværker
BEK 61/2026 Art. 2
Uddannelsen varer fra 2 år og 6 måneder til 3 år og 10 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del, på hver 20 uger, og hovedforløbet.
Stk. 2. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet fra 1 år og 6 måneder til 1 år og 8 måneder på trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere fra 1 år til 1 år og 2 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 10 uger fordelt på mindst to skoleperioder.
Stk. 3. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet fra 1 år og 5 måneder til 1 år og 7 måneder på trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 18 uger. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere fra 1 år til 1 år og 2 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 9 uger.
Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb).