Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 49/2026 · Bekendtgørelse om Fonden for Plantebaserede Fødevarer

BEK 49/2026 Art. 9

Ansøgningskrav

Van krachtOfficiële tekst

Bestyrelsen træffer på grundlag af den étårige handlingsplan, jf. lovens § 7, stk. 1, beslutning om anvendelse af fondens midler, og træffer på baggrund af strategi, jf. lovens § 6, stk. 1, og handlingsplan beslutning om årlige indkaldelser af ansøgninger. Der skal være mindst én ansøgningsrunde om året.

Stk. 2. I forbindelse med indkaldelse af ansøgninger offentliggør bestyrelsen på fondens hjemmeside ansøgningsfrist, ansøgningsmateriale, ansøgningsprocedure, de tildelingskriterier, der indgår i vurdering af ansøgningerne, og de maksimale tilskudssatser, jf. bilag 2, der er gældende for de projekter og aktiviteter, som de respektive indkaldelser vedrører.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om tilskud til gennemførelse af projekter eller aktiviteter.