Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 49/2026 · Bekendtgørelse om Fonden for Plantebaserede Fødevarer

BEK 49/2026 Art. 2

Anvendelsesområde

Van krachtOfficiële tekst

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) En forsknings- og videnformidlingsorganisation: en enhed, uanset dens retlige status (offentligretlig eller privatretlig status) eller finansieringsform, hvis primære mål er uafhængigt af andre interesser at bedrive grundforskning, industriel forskning eller eksperimentel udviklingsaktivitet eller formidle resultaterne heraf til en bredere kreds gennem undervisning, udgivelsesaktivitet eller vidensoverførsel. Hvis enheden tillige udøver økonomiske aktiviteter, skal der føres særskilte regnskaber for omkostninger og indtægter herved. Virksomheder, som kan øve afgørende indflydelse på en sådan enhed i deres egenskab af f.eks. aktionærer eller medlemmer, må ikke have privilegeret adgang til de resultater, enheden opnår. 2) Små virksomheder: virksomheder, der opfylder den til enhver tid gældende definition af små og mellemstore virksomheder i bilag 1 i GBER. 3) Mellemstore virksomheder: virksomheder, der opfylder den til enhver tid gældende definition af små og mellemstore virksomheder i bilag 1 i GBER. 4) Store virksomheder: virksomheder, der ikke opfylder den til enhver tid gældende definition af små og mellemstore virksomheder i bilag 1 i GBER. 5) Plantebaserede akvakulturprodukter: spiselige planter, der dyrkes i akvakulturmiljø, herunder tang og alger. 6) Grundforskning: den til enhver tid gældende definition i GBER. 7) Industriel forskning: den til enhver tid gældende definition i GBER. 8) Eksperimentel udvikling: den til enhver tid gældende definition i GBER. 9) Gennemførlighedsundersøgelse: den til enhver tid gældende definition i GBER. 10) Kriseramt virksomhed: definitionerne i artikel 2, nr. 59, i ABER, artikel 2, nr. 29, i FIBER og artikel 2, nr. 18, i GBER. 11) Samarbejde: samarbejde med en eller flere forsknings- og videnformidlingsinstitutter, der bærer mindst 10 pct. af udgifterne, eller mellem virksomheder, hvoraf mindst én er en SMV (små og mellemstore virksomheder), hvor ingen virksomhed afholder mere end 70 pct. af de støtteberettigede omkostninger, se bilag 1. 12) Landbrugsprodukter: produkter opført i traktatens bilag I med undtagelse af de fiskevarer og akvakulturprodukter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013.