BEK 49/2026 · Bekendtgørelse om Fonden for Plantebaserede Fødevarer
BEK 49/2026 Art. 19
Ansøgningskrav
Tilsagnshaver kan inden for det samlede deltagerbudget foretage ændringer mellem budgetposter på 10 pct. af det samlede tilskud inden for et deltagerbudget under ordningen, dog maksimalt 200.000 kr., uden særskilt godkendelse fra bestyrelsen.
Stk. 2. Der kan alene foretages ændringer af budgettet, der overskrider de i stk. 1 nævnte tærskler, efter en særskilt godkendelse fra bestyrelsen.
Stk. 3. Der kan to gange om året fremsendes anmodning om ændring af budgettet og anmodningen skal være modtaget i fonden senest to måneder før udløbet af perioden for projektet eller aktiviteten.
Stk. 4. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige kravene i stk. 3.
Stk. 5. Det samlede tilsagnsbeløb kan ikke forhøjes ved en ændring af budgettet.
Stk. 6. Budgetændringer, der indebærer afholdelse af væsentlige nye udgiftsposter, er en ændring af projektet eller aktiviteten, der kræver godkendelse efter § 20.