BEK 45/2026 · Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed
BEK 45/2026 Art. 4
Selvforskyldt ledighed ved ophør i arbejde, afslag på henvist arbejde og afslag på og ophør i tilbud Opsigelse af arbejde
Et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet opsiger et arbejde uden en gyldig grund, jf. kap. 3. Dette gælder også, hvis medlemmet opsiger arbejdet i en periode, hvor medlemmet 1) er på orlov efter barselsloven, 2) deltager i et tilbud eller 3) deltager i jobrettet uddannelse, får godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2. Det sidestilles med en opsigelse, jf. stk. 1, hvis et medlem har indgået en aftale om ansættelse, men ikke møder op den første arbejdsdag, jf. dog § 9, stk. 2.
Stk. 3. Opsiger et medlem samtidig 2 deltidsstillinger uden en gyldig grund, jf. kap. 3, anses medlemmet kun som selvforskyldt ledig én gang.
Stk. 4. Det sidestilles med opsigelse, hvis medlemmet beder om at blive afskediget eller frivilligt indgår aftale om afskedigelse.