Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 39/2026 · Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

BEK 39/2026 Art. 19

Fradrag for arbejde m.v.

Van krachtOfficiële tekst

Indtægter medfører fradrag, selvom der ikke udføres arbejde i den periode, indtægterne dækker. Ved indtægter forstås løn, rådighedsløn, honorarer m.v. samt indtægter, der træder i stedet for løn. Det gælder både ved udbetaling af engangsbeløb og løbende indtægter.

Stk. 2. Indtægter, der træder i stedet for løn m.v., jf. stk. 1, kan bl.a. være: 1) Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. 2) Beløb fra Lønmodtagernes Garantifond. 3) Fratrædelsesgodtgørelse, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 3. Fratrædelsesgodtgørelse medfører fradrag i dagpengene i det omfang, beløbet helt eller delvist svarer til, hvad arbejdsgiveren skulle have betalt medlemmet i løn i en opsigelsesperiode, hvis medlemmet var blevet afskediget.

Stk. 4. Hvis medlemmets ansættelsesforhold efter lov, overenskomst, regulativ, cirkulære eller ansættelseskontrakt giver mulighed for rådighedsløn eller lignende i forbindelse med en afskedigelse, medfører fratrædelsesgodtgørelsen fradrag.