Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 29/2026 · Bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser

BEK 29/2026 Art. 6

Part i sagen

Van krachtOfficiële tekst

A-kassen skal ikke høre medlemmet om oplysninger, som a-kassen kommer i besiddelse af, hvis oplysningerne ikke indgår i en afgørelse til ugunst for medlemmet, eller hvis medlemmet er bekendt med, at oplysningerne vil indgå i en sådan afgørelse.

Stk. 2. A-kassen skal ikke høre medlemmet om oplysninger, som medlemmet selv har givet, og som medlemmet er bekendt med vil kunne blive brugt i en afgørelse til ugunst for medlemmet.

Stk. 3. A-kassen skal ikke høre medlemmet om oplysninger, som a-kassen har indhentet i egne registre, indkomstregisteret eller andre offentlige registre, jf. dog § 9 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Stk. 4. A-kassen skal ikke høre medlemmet om oplysninger, som a-kassen er kommet i besiddelse af om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. A-kassen skal heller ikke høre medlemmet om oplysninger, som a-kassen er kommet i besiddelse af om, at et medlem ved endelig dom er fundet at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.