BEK 28/2026 Art. 10
Areal i Ishøj Kommune
I delområde 5 kan der etableres teknisk anlæg i form af kabelovergangsmaster og tilhørende kabler samt midlertidige faciliteter i forbindelse med anlægsarbejdet.
Stk. 2. Bygningshøjden på ny bebyggelse i form af kabelovergangsmaster kan være op til 25 m.
Stk. 3. Inden for delområde 5 kan der ske kabellægning, og der kan foretages terrænreguleringer i forbindelse med de midlertidige aktiviteter i anlægsfasen. Efter endt anlægsarbejde, retableres området som udgangspunkt til oprindeligt terræn.
Stk. 4. I forbindelse med det anlægsarbejde, der er forudsat i §§ 4-9, kan der inden for delområde 5 etableres oplag af ren muld og overjord, som graves op inden for planområdet, andet oplag, skurvogne, tankpladser, adgangsveje, p-pladser, opmarchpladser og lignende.
Stk. 5. Der kan inden for delområdet etableres en midlertidig skurby med mandskabsfaciliteter til det anlægsarbejde, der er forudsat i §§ 4-9, dog skal den placeres mindst 100 meter fra beboelsesejendomme.