Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 27/2026 · Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

BEK 27/2026 Art. 4

Administration af lån i a-kassen

Van krachtOfficiële tekst

Lånet udbetales med et fast beløb pr. måned, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Der kan ikke udbetales lån for en måned, hvis der i måneden er beskæftigelse, løn eller indtægter, der træder i stedet for løn, svarende til fuld arbejdstid i måneden. For et fuldtidsforsikret medlem er fuld arbejdstid i ugen 160,33 timer eller mere. For et deltidsforsikret medlem beregnes fuld arbejdstid som 130 timer.

Stk. 3. I en måned med ret til udbetaling af lån, vil der ikke kunne udbetales lån for dage, hvor medlemmet 1) er syg, medmindre medlemmet modtager arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, 2) holder dage med barselsorlov, 3) holder fri for egen regning, 4) modtager betaling for hele G-dage, 5) holder egen optjent ferie, 6) holder ferie med feriedagpenge, 7) i øvrigt ikke er til rådighed for tilbuddet og den aktive indsats, eller 8) er helt eller delvist udelukket fra ret til dagpenge som følge af effektiv karantæne.

Stk. 4. Ved udbetalingen af lån for en måned, hvor forhold nævnt i stk. 3 forekommer, skal der ske nedskrivning med 7,4 timer for hver dag med disse forhold.